E-mail: admin@tro.dk
"dagens by 20-apr-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Solrød Strand

Solroed Strandkirke Roskilde Denmark.jpgSolrød Strand er en satellitby på Østsjælland med 15.381 indbyggere, beliggende i Solrød Sogn ud til Køge Bugt. Byen tilhører Solrød Kommune og er en del af Region Sjælland.

I satellitbyen ligger indkøbscentret Solrød Center og på Solrød Strand Station er der togforbindelse mod København og Køge.

Solrød Strand ligger knap 10 kilometer fra Køge, 19 kilometer fra Roskilde og 9 kilometer sydvest for den københavnske forstad Greve Strand.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi har et problem, når vi antager, at bøn kan læres på samme måde, som man lærer matematik eller mekanik. For derved placerer vi os selv
i en slags lederposition, hvor det er os, der er kompetente og har kontrol med det hele. Men når vi beder, bør vores position være som en tjeners,
hvor vi bevidst overgiver kontrollen til en anden og villigt accepterer vores egen inkompetence.
Sandheden er nemlig, at vi alle kommer til bønnen med et forfærdeligt virvar af forskellige motiver; gavmildhed og selviskhed, barmhjertighed
og foragt, kærlighed og bitterhed. På denne side af evigheden, vil vi aldrig blive færdige med at isolere det gode fra det onde og det rene fra
det urene. Men Gud er stor nok til at favne os med alt, hvad vi er. Det er jo det, nåden handler om. Vi er ikke blot frelst af denne nåde, men vi lever også i den. Og vi beder ved den.
Richard J. Foster