E-mail: admin@tro.dk
Sprog
Anvend dansk sprog
Dato for offentliggørelse
28 Feb 2013 23:32
Forfatter
John MacArthur

Fra  Gty.org/
Af John MacArthur. 

1 Mos 7:11-12; Salme 147:8; 2 Kor 12:2
New King James Version  af Bibelen bruger ordet  Himlen  532 gange i 502 forskellige vers. Det hebræiske ord, der normalt oversættes med "Himlen",  Shamayim,  er et navneord i flertals-form, som bogstaveligt betyder "højder." Det græske ord, der bliver oversat som "Himmel", er Ouranos  (det samme ord, som inspirerede navnet på planeten Uranus). Det refererer til det, der er hævet op eller ophøjet. S hamayim  og  Ouranos  bruges på forskellig vis i Skriften til at henvise til tre forskellige steder. (Det forklarer, hvorfor Paulus i 2 Kor 12:2 henviser til at blive hentet op til "den tredje Himmel.")
Der er først og fremmest den  atmosfæriske himmel . Det er den himmel eller troposfæren - regionen for åndbar atmosfære - som dækker jorden. I 1 Mos 7:11-12 står der f.eks.:  "himlens vinduer blev åbnet. Og regnen faldt over jorden i fyrre dage og fyrre nætter. " Der refererer ordet "himlen" til tæppet af atmosfære rundt om jorden, hvilket er det sted, hvor det hydrologiske kredsløb opstår. Salme 147:8 siger, at Gud "dækker himlen med skyer." Det er den første himmel.
Den planetariske himmel , den anden himmel, er dér, hvor stjernerne, månen og planeterne er. Skriften bruger akkurat det samme ord for "himlen" til at beskrive denne region. For eksempel står der i 1 Mos 1:14-17:
"Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden"
Den tredje Himmel, dén Paulus taler om i 2 Kor 12, er den  Himmel, hvor Gud bor  med sine hellige engle og de ??hellige, som er døde. De to andre himle vil forgå (2 Pet 3:10.) -  Denne Himmel er evig .
Emner
Himlen
"dagens by 28-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Rønne

Rønnes våben.pngRønne er den største by på Bornholm og hovedbyen i Bornholms Regionskommune. Byen har 13.568 indbyggere og ligger i Rønne Sogn, hvor Sankt Nicolai Kirke er sognekirke. Udenfor Folkekirken er bl.a. Pinsekirken, Baptistkirken og Jehovas Vidner.

Det er muligt at der allerede i Vikingetiden har ligget et fiskerleje ved den naturlige havn. I slutningen af det 13. århundrede blev grundstenen lagt til Skt. Nicolai Kirke: et kapel til ære for de søfarendes helgen Skt. Nicolai. I 1327 fik byen købstadsrettigheder. Det viser, at den var blevet Bornholms vigtigste og største by. Rønne var en vigtig brik i spillet om magten i Østersøen, hvorfor den jævnligt skiftede ejerskab mellem den danske konge, biskopper, tyske fyrster og Hansestæderne. Købmænd fra hansebyen Greifswald havde omkring år 1400 en handelsstation i byen. 1525 blev Bornholm overgivet til lübeckerne som pant, fordi kongen ikke kunne betale, hvad han skyldte. Tyskerne udskrev skatter fra Hammershus og fik alle øens indtægter. Lübeckerne bragte en hel del handel med sig, og perioden var ikke ugunstig for Rønne, der kunne profitere af større markeder. I 1576 kom Bornholm tilbage til Den Danske Krone. Med en generel nedgang i østersøhandelen gik udviklingen i Rønne også noget i stå.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn er sjælens svar på himlens velsignelser. Gud kommer ned til os ved sin Ånd, og som gensvar stiger vores bønner op til ham.
frit efter Thomas Watson