E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
27 Feb 2013 23:58


Fra Ynetnews.com/home/0,7340,L-3083,00.html 
5. februar 2012. 

Gen-undersøgelser siger, at Jøder af Europæisk afstamning har et blandet ophav, med mange signaler fra stammer i Kaukasus. De konverterede til Jødedommen og skabte et imperium, der varede et halvt årtusinde. AFP

Jøder af Europæisk oprindelse har et blandet ophav med mange signaler fra stammerne i Kaukasus, som konverterede til Jødedommen og skabte et imperium, der varede et halvt årtusinde ifølge en gen-undersøgelse. Undersøgelsens forfatter siger, at man bør afklare debatten, som har rullet i mere end to århundreder. 

Jøder af Europæisk afstamning, ofte kaldet Ashkenazim, tegner sig for omkring 90% af de mere end 13 millioner Jøder i verden i dag. Ifølge den såkaldte "Rhineland Hypotese"nedstammer Ashkenazim fra Jøder, der gradvist er flygtet fra Palæstina efter den Muslimske erobring i 638 e.Kr. 

Ifølge hypotesen bosatte de sig i det sydlige Europa, og derefter flyttede omkring 50.000 af dem i den sene Middelalder fra Rhinlandet i Tyskland til Østeuropa. Men kritikere siger, at denne idé er usandsynlig. Medmindre, der var sket et mirakel - som nogle tilhængere af "Rheinland Hypotesen" faktisk har indikeret - ville scenariet have været demografisk umuligt. 

Det ville betyde, at befolkningen af Østeuropæiske Jøder sprang fra 50.000 i det 15. århundrede til omkring 8 millioner i begyndelsen af det 20. århundrede. Dette fødselstal ville være 10 gange større end hos den lokale ikke-Jødiske befolkning. Og det ville være sket på trods af de økonomiske trængsler, sygdomme, krige og pogromer, som hærgede de Jødiske samfund. 

Idet man søger nyt lys over dette argument, blev en undersøgelse offentliggjort i det Britiske tidsskrift "Genome Biology and Evolution". Den sammenligner genmassen hos 1.287 uafhængige personer, som kom fra otte Jødiske og 74 ikke-Jødiske befolkningsgrupper. 

Genetikeren, Eran Elhaik, fra "Johns Hopkins School of Public Health" i Baltimore, Maryland, finkæmmede dette mindre bjerg af data i jagten på enkelte ændringer i DNA-koden, der er knyttet til gruppens geografiske oprindelse. Sådanne afsløringer er blevet anvendt i tidligere forskning for at dykke ned i oprindelsen af det Baskiske folk og Pygmæfolket i det centrale Afrika. 

Blandt Europæiske Jøder fandt Elhaik, at forfædrenes signatur pegede klart på Kaukasus og også - men i mindre grad - Mellemøsten. Resultaterne, siger Elhaik, giver sund opbakning til den rivaliserende teori - "Khazarian hypotesen." 

Bakket op af arkæologiske fund 
Under dette koncept nedstammer de Østeuropæiske Jøder fra Khazarerne, et sammensurium af Tyrkiske klaner, der bosatte sig i Kaukasus i de første århundreder e.Kr., og påvirket af Jøder fra Palæstina konverterede de til Jødedommen i det 8. århundrede. 

Jødisk-Khazarerne opbyggede et blomstrende imperium, der tiltrak Jøder fra Mesopotamien og Det Byzantinske Rige. Det blev så succesfuldt, at det sendte udløbere ind i Ungarn og Rumænien, og der plantede frø fra en stor Diaspora. 

Men Khazarerne kollapsede i det 13. århundrede, da de blev angrebet af Mongolerne og blev svækket af udbruddet af Den Sorte Død. Ifølge "Khazarian hypotesen" flygtede Jødisk-Khazarerne vestpå, og bosatte sig i det voksende Polske Kongerige og i Ungarn, hvor deres færdigheder inden for finansiering, økonomi og politik var efterspurgt, og til sidst spredtes de til det Centrale- og Vestlige Europa. 

"Vi konkluderer, at genmassen fra de Europæiske Jøder er et gobelin af gamle befolkninger, herunder Judaiserede Khazarer, Græsk-Romersk Jøder, Mesopotamiske Jøder og Judæere," siger Elhaik. 

"Deres befolknings-struktur blev dannet i Kaukasus og ved bredden af Volga, med rødder der strækker sig til Kana'an og bredden af Jordan." 

Mange ting er ukendte vedrørende Khazarerne, hvis stammeforbund samlede Slaver, Skyter, Ungarske Bulgarere, Iranere, Alanere og Tyrkere. Men, hævder Elhaik, fortællingen, der er skitseret i generne, bliver bakket op af arkæologiske fund af Jødisk litteratur, der beskriver Khazarernes konvertering til Jødedommen, og også af sproget. 

"Jiddisch, sproget hos Central- og Østeuropæiske Jøder, begyndte som et Slavisk sprog", før det blev omklassificeret til Højtysk, bemærker han. 

En anden pointe er, at de Europæiske Jøder og deres forfædres grupper i Kaukasus og Mellemøsten deler en relativt høj risiko for sygdomme som cystisk fibrose. 

Undersøgelsen skal hjælpe med at finjustere en hurtigt voksende gren af den del af genmasse-forskningen, der ser på enkelt-skift-DNA-mutationer, som er forbundet med arvelige sygdomme, tilføjer Elhaik. 

Emner
Jøderne
"dagens by 29-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vissenbjerg

Vissenbjerg er en by på det centrale Fyn med 3.118 indbyggere (2014), kendt for bl.a. sin storkro og sit terrarium. Byen er den højst beliggende by på Fyn. Byen ligger i Assens Kommune og hører tilRegion Syddanmark. Midt i Vissenbjerg står et 80 meter højt Fjernsynstårn, som kan ses 7 km væk og er byens vartegn. Tårnet er ejet af TDC og fungerer i dag som mobilmast.

Nordens ældste fund af homo sapiens, Koelbjergkvinden, dateret til ca. 8300 f.Kr. svarende til tidlig Maglemosekultur, stammer fra Vissenbjerg. Vissenbjerg var tidligere hovedby i Vissenbjerg Kommune, der blev nedlagt i 2007.

De store højdeforskelle præger især vejen fra syd mod Vissenbjerg. Denne bakke har mere end 50 højdemeter og har sin top midt i byen. Den går under navnet "Vissenbjergbakken" for tilrejsende, mens den af Vissenbjerggensere kaldes "Kirkehellebakken".

I Vissenbjergskoven findes punktet "Udsigten", hvorfra man har udsyn over hele Højfyn.

Allerede omkring år 1104, er der blevet skrevet og fortalt historier om de frygtindgydende røver fra Vissenbjerg, der boede i underjordiske gange under skovene omkring Vissenbjerg.

Ifølge sagn rummede Skoven ved Afgrunden hjemstedet for røverbanden "Vissenbjergrøverne," der skabte skræk og rædsel hos rejsende igennem Vissenbjerg. Derfor kaldes skoven ved Vissenbjerg forRøverskoven. På denne baggrund findes der i Vissenbjerg by en årlig fest kaldet Røverfesten. Festen er i dag en større begivenhed, hvor kendte musikere har spillet og stadig gør.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvor ofte beder vi ikke noget i denne retning: "Herre, vær du nær ved Billy på en speciel måde!" Men er vi egentlig bevidst, om hvad vi beder? Forestil dig, at du som forælder skal overlade dine børn med en babysitter. Ville du da sige: "Åh, Betina, vil du ikke være nær ved børnene på en speciel måde?" Nej, vel! Du ville i stedet sige: "Betina, børnene skal være i seng kl. ni. De må gerne få en enkelt ting fra slikskabet, før de skal i bad. Sørg dog for, at de har lavet deres lektier allerførst. Du kan kontakte os på dette nummer."
David Jeremiah