E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
26 Jul 2014 19:24
Emner
Jøderne
Forfatter
Asher Intrater

Der er en kort sætning i Salme 118:26 som har fået stor betydning både i den jødiske og den kristne verden. På hebræisk er sætningen -???? ???baruch haba"Velsignet er Han, som kommer..."

Yeshua og Hans disciple henviser til "baruch haba" to gange: én gang ved Hans indtog i Jerusalem (Matthæus 21:9), og én gang i slutningen af Hans irettesættelse af de religiøse ledere (Matthæus 33:39).

Ved Yeshuas indtog i Jerusalem red Han på et æsel for at opfylde profetien hos Zakarias 9:9. Hans disciple stod langs vejen, da Han red ind. Denne udmelding var en invitation, som ikke blev opfyldt på det tidspunkt - at Han skulle indtage sin plads som kong Messias i Jerusalem.

 

Matthæus 21:9
"Og skarerne, som gik foran Ham, og de, der fulgte efter, råbte: "hosianna, Davids søn! Velsignet være Han, som kommer, i Herrens navn!"

Anden gang Yeshua brugte udtrykket var i forbindelse med Hans profeti om den kom-mende ødelæggelse af Jerusalem og den senere genopbygning. Yeshua irettesætter her farisæerne for deres afvisning af Ham og lovede, at Han ville vende tilbage, når folket råbte "baruch haba."

Matthæus 23:37-39
"...Jerusalem!...Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt...For jeg siger jer: fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være Han, som kommer i Herrens navn."

Blandt moderne jøder blev denne sætning gjort berømt i 1990'erne af Lubavitcher Hassidim (den største jødiske organisation i USA i dag), som hævdede, at deres rabbi, Manachem Schneerson, var Messias. Han døde i juni 1994! Hans tilhængere fortsatte med fylde Jerusalem og Israel med plakater med Schneersons billede og ordene: velsignet er han, som kommer, kong Messias.

De tolker Salme 118 som en henvisning til Messias, ganske som det er forstået i evangelierne (bortset fra, naturligvis, at de byttede "kandidaterne" om til han, de troede på som Messias).

Religiøse jøder læser Salmernes Bog under de bibelske helligdage. I Israel læses salmerne også i krisetider, og når der opstår specielle behov. Derfor kunne man let forestille sig salme 118 oplæst offentligt i forbindelse med en kommende, national krise.

I Matthæus' version henviser Yeshua til et andet vers i salme 118 under sit indtog i Jerusalem - "Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnestenen" - Matthæus 21:41. Salme 118 kræver, at den som ville bydes velkommen i Jerusalem som Messias først skulle blive som en "sten", som blev afvist af "bygmestrene" (de religiøse og politiske ledere). - Først afvist - derefter budt velkommen.

Yeshuas indtog i Jerusalem er kun en delvis opfyldelse. Der vil komme en dag, hvor Han vil holde indtog i Jerusalem igen. Det vil sandsynligvis ske på et tidspunkt, hvor der er en national krise på en bibelsk helligdag, hvor folket læser fra Salmernes Bog og råber "Baruch Haba!"

"dagens by 29-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vissenbjerg

Vissenbjerg er en by på det centrale Fyn med 3.118 indbyggere (2014), kendt for bl.a. sin storkro og sit terrarium. Byen er den højst beliggende by på Fyn. Byen ligger i Assens Kommune og hører tilRegion Syddanmark. Midt i Vissenbjerg står et 80 meter højt Fjernsynstårn, som kan ses 7 km væk og er byens vartegn. Tårnet er ejet af TDC og fungerer i dag som mobilmast.

Nordens ældste fund af homo sapiens, Koelbjergkvinden, dateret til ca. 8300 f.Kr. svarende til tidlig Maglemosekultur, stammer fra Vissenbjerg. Vissenbjerg var tidligere hovedby i Vissenbjerg Kommune, der blev nedlagt i 2007.

De store højdeforskelle præger især vejen fra syd mod Vissenbjerg. Denne bakke har mere end 50 højdemeter og har sin top midt i byen. Den går under navnet "Vissenbjergbakken" for tilrejsende, mens den af Vissenbjerggensere kaldes "Kirkehellebakken".

I Vissenbjergskoven findes punktet "Udsigten", hvorfra man har udsyn over hele Højfyn.

Allerede omkring år 1104, er der blevet skrevet og fortalt historier om de frygtindgydende røver fra Vissenbjerg, der boede i underjordiske gange under skovene omkring Vissenbjerg.

Ifølge sagn rummede Skoven ved Afgrunden hjemstedet for røverbanden "Vissenbjergrøverne," der skabte skræk og rædsel hos rejsende igennem Vissenbjerg. Derfor kaldes skoven ved Vissenbjerg forRøverskoven. På denne baggrund findes der i Vissenbjerg by en årlig fest kaldet Røverfesten. Festen er i dag en større begivenhed, hvor kendte musikere har spillet og stadig gør.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Enhver forkynder, som ikke gør bønnen til en væsentlig del af sit liv og tjeneste, vil kun have få kræfter til Gudsrigets arbejde og vil slet ikke kunne bruges som Guds redskab til at ændre verden for ham.
frit efter E. M. Bounds